
De Få Rå
Stemningen var spændt og forventningsfuld, da mere end 40 deltagere fredag eftermiddag overvandt sig selv og marcherede ud på et eventyr, der trodsede al fantasi i forhold til hårdhed.
De gik mere end 35 km med fuld oppakning uden at måtte hvile, og de spiste stærk chili, melorme, oksetunge, surströmning og varm Gorgonzola. Herudover udsatte de sig selv for hårde fysiske aktiviteter, samarbejdsøvelser, vippespring, morgenbad i sø, reaktionsøvelser og en to meter lang kvælerslange. De fik i alt cirka 3 timers søvn.
Tusind tak til ALLE, der viste modet til at deltage, og tak til alle instruktører, der var med til at skabe rammerne for at give deltagerne en oplevelse for livet og et stort tilskud til selvværdet.
Otte elever; Rosa (7x), Alfred (8y), Malthe S (8y), Mingus (8z), Storm (8z), Malthilde S (9x), Gry (9x) og Esmaralda (9x) stod tilbage, da vi sluttede klokken 16:00 lørdag.
Vi håber at se ligeså mange deltagere næste år, når vi afvikler det igen, men med nye øvelser og aktiviteter!







