top of page

SKOLE OL 2025

Af Jesper Skånstrøm

Wau, bare wau. Et rystet hold kommer tilbage efter en shaky start og leverer en præstation, der vil gå over i historien.

Torsdag eftermiddag drog 7Z mød København og årets finale i Skole-OL. Allerede på busturen satte de rekorder. Buschauffør Majbritt udtalte ”Normalt skal jeg kun forbi septiktanken efter en hel uge” 7Z klarede det på en 4-timers bustur.
En hurtig indlogering på Peder Lykkes skolen og så ud og kigge på området. Her blev der hygget med smil, spisning og samvær.
 

Konkurrencedag
Tidligt op, tanket op, check-in, taler og opvarmning gjorde klassen parate til at præstere.
Første test var ”Speedlængde”, hvor 7Z, på tid, skulle lave så stor sammenlagt distance som muligt.
Klassen præsterer at lave en samlet 5. plads.

Billede1.png

Udfordringen
Næste disciplin var 10x60 meter hæk. En disciplin den fysiske træner Steffan Espersen havde haft meget fokus på i træningerne. Det skulle vise sig at give bagslag. En misset overlevering af depechen og et skræmmende styrt sætter rystelser igennem holdet. Det ender med en 21. plads, som kaster holdet fra den samlede 5. plads til en samlet 15. plads.

Billede2.png

Comebacket

Gode råd var dyre. Frustrationerne begyndte at vokse. Trænerne overvejede, om ”det handler bare om at være med”, skulle træde i kraft. Heldigvis kom de på bedre tanker. Brandtaler efter brandtaler. Opmuntrende indstillinger fra hele klassen—og så eksploderede det. Turbokast, en 2. plads. Speedbounce, en 2. plads. Medicinboldkast, en 7. plads og efter 5 discipliner havde 7Z kæmpet sig op på en samlet 5. plads.

 

KongedisciplinenI
6. og sidste disciplin ventede 10x200m. 7Z var på kogepunktet af spændthed og tænding. Her bankede de en fantomtid af. Officielt sagde uret 4.52. En gennemsnitsfart på over 25km/t og 100point på kontoen. 7Z fuldendte et fantastisk comeback, og pressede sig det sidste stykke fra en 5. til en 2. plads.

Konferencieren vidste det helt sikkert
Med den smukkeste sølvmedalje om halsen gik 7Z igen til fællesområdet. Her skulle vinderen af dagens første 1,7km løb findes. 7Z havde fornemmet det hele dagen. De havde løbet godt. Konferencieren trak bekendtgørelsen ud ”Og vinderen er”. Klassen var spændte som flitsbuer. ”7” Det rykkede i de fleste ”Z- - - FRA BRÆNDGÅRDSKOLEN!” Klassen eksploderede i jubel, og de væltede op på scenen. Her råbte konferencieren ”Så er der 2 guldmedaljer”. Hun havde tydeligvis set det endelige resultat fra atletikken.
Jublen ville ingen ende tage, da pokalen blev overrakt af OL-atlet Emma Aastrand Jørgensen. Hun har selv roet i flere OL. 7Z ænsede hende næsten ikke. De startede en fest på scenen og videre ned i selfieteltet.

Billede3.png

De levede lykkeligt til deres dages ende
Alting har en ende. Dette eventyr endte med en flok godt brugte klassekammerater, der igen skulle finde deres bus. Buschaufføren Majbritt blødte op og spurgte ”må jeg tage et billede af dem foran bussen”. 7Zs fokus var nu langt mere på den lækkede oplysning om muligheder for at komme på MacDonalds.

Vær med til dagen i videoen

De kom, de så, de sejrede på alle parametre

Logo TAK uden tekst.png
  • Grå Instagram Icon
  • Grey Facebook Icon
  • Grey YouTube Icon

Instagram

Follow us

Facebook

Become a Fan

YouTube

Subscribe

© 2017 by Talentklasserne

Talentklasserne

Brændgårdvej 107, Herning  

9628 7904

braendgaard@herning.dk

bottom of page