
Snyd / plagiat / AI
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget er at betragte som snyd, skal du altid spørge din underviser. Talentklasserne accepterer ikke snyd og plagiat.
Snyd og plagiat er ikke tilladt. Plagiat er fx, hvis du kopierer eller anvender andres opgaver, informationer, grafik, film mm. helt eller delvis, eller anvender eget tidligere bedømt materiale uden at opgive kildeangivelse. Det er også plagiat at omskrive andres opgaver uden at opgive kilden. Det betragtes også som snyd, hvis du låner din opgavebesvarelse ud til andre, eller du er vidende om, at dine kammerater plagierer/kopierer helt eller delvist fra dit arbejde og afleverer det som deres eget.
Hvis et AI-baseret værktøj enten bidrager til eller leverer hele elevens besvarelse, er der ikke længere tale om en selvstændig besvarelse. Det vil derfor medføre, at besvarelsen ikke opfylder kravet, og vil derfor være snyd.
Hvis din underviser vurderer, at dit skriftlige arbejde ikke er dit eget selvstændige arbejde, men at du har fået hjælp, så vurderes din aflevering som snyd. Din undervisers vurdering skal ikke bevisføres. Det er tilstrækkeligt, at underviseren har indikationer på, at det afleverede skriftlige arbejde ikke kan være et udtryk for din selvstændige præstation. En af konsekvenserne ved dette er, at du giver din underviser et mindre bedømmelsesgrundlag at bedømme dig på.
Hvis en elev gentagne gange snyder, vil der under hensyn til proportionalitetsprincippet, kunne gives en advarsel eller der kan iværksættes en sanktion iht. sanktionsmulighederne oplistet i skolens studie- og ordensregler under sanktionsmuligheder. Følgende sanktioner vil være relevante ifm. snyd/plagiat:
-
Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 skoledage.
-
Aflæggelse af prøve i et fag, hvor der flere gange er snydt.
-
Igangsættele af bekymringssamtaler.
-
Overflytning til skole i eget skoledistrikt.
Måden vi forsøger at løse problemer omkring elevers snyd eller plagiering, afhænger med andre ord af karakteren af dit plagiat, samt om du får tilstrækkeligt ud af din uddannelse. Normaltvis følges nedenstående forløb:
-
Pædagogisk tilrettevisning: en samtale eller en skriftlig meddelelse fra din studievejleder/kontaktlærer eller underviser om snyd/plagiat og hvordan det løses.
-
Varsel om sanktion/advarsel: Hvis din studievejleder/kontaktlærer eller undervisere vurderer, at du snyder/plagiere andres arbejde, og at det risikerer at gå ud over din uddannelse.
Retningslinjer for anvendelse af AI for
Du må som udgangspunkt bruge AI til at få:
-
idéer til dig eget arbejde
-
inspiration til at komme i gang med dit skrivearbejde (før-fasen)
-
feedback til dit skolearbejde
-
overblik over et emne, som du skal arbejde med
-
forståelsesspørgsmål til et emne, du arbejder med
-
et resume af en tekst, der ligger på det åbne internet (sider uden login)
Kort fortalt må du altså bruge AI til det, som du f.eks. også kan bruge dit netværk, forældre mm.
Det vil altid være underviseren i den enkelte fag, der konkret definerer, hvordan AI anvendes i netop den del af undervisningen, som I er i gang med.
Du må aldrig anvende AI til:
-
Kopiere tekstbider fra en AI og bruge som dit eget arbejde uanset hvilken opgave, du er i gang medmindre det udtrykkeligt fremgår af opgaven og/eller af den introduktion, din underviser har givet.
-
Bruge et output fra AI og skrive en tekst så tæt op ad outputtet, at det reelt er kopiering.
-
Kopiere copyrightbelagt materiale ind i AI (f.eks. fra Systime, OneNote mm.)
Alle disse tre eksempler er at betragte som snyd og vil få konsekvenser jf. skolens retningslinjer.
Du skal aldrig:
-
Kopiere private og personlige oplysninger ind i AI. Der er en risiko for, at oplysningerne anvendes uhensigtsmæssigt af andre.
AI og prøver og eksamen
-
Brug af AI er som udgangspunkt forbudt i prøver og eksamen (mundtlig såvel som skriftlig). Eneste undtagelse herfra er pt. informatik C, B og IT A på HHX samt erhvervsinformatik B på EUX Business, hvor der må anvendes kunstig intelligens.
Overtrædes retningslinjer vil det få konsekvenser jf. skolens retningslinjer
Hvis du i tvivl om brugen af AI?
-
Tøv ikke med at kontakte din underviser eller opgavevejleder, hvis du er usikker på, om du anvender AI på den gode måde.
Husk altid at orientere dig grundigt i Talentklassernes retningslinjer.
Kilde: Aalborg Handelsskole